★★★★★

5,0 stjerner på Google

Planlægger, Beregner, administrativ profil eller kontorelev

Vil du have vores hjælp til kontorrengøring eller anden erhvervsrengøring. Så vil du garanteret gerne kende vores erhvervsrengøring priser. 

Din sikkerhed & tryghed

Vores certifikater

Job hos os

Planlægger, Beregner, administrativ profil eller kontorelev?

Hos Combi Service A/S søger vi en ny kollega, der kan omsætte tal, beregninger og data til praktiske løsninger for vores kunder og drift.

Du er typen, der ikke nøjes med at lave et regneark. Du vil også forstå, hvad tallene betyder i virkeligheden. Du kan se sammenhænge, spotte muligheder og træffe fornuftige beslutninger på baggrund af data.

Samtidig er du en person, der følger tingene helt til dørs. Du har styr på detaljerne, holder overblikket og får afsluttet opgaverne ordentligt. Det gør dig til en vigtig sparringspartner for både salgs- og driftsafdelingen.

Du bliver en central del af vores administration og får en varieret hverdag med både beregninger, planlægning, projekter og opsamling ude hos vores eksisterende kunder.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Deltagelse i besigtigelser hos nye kunder
  • Opmåling og beregning af tilbud
  • Udarbejdelse af licitationstilbud
  • Genforhandling af eksisterende rengøringsaftaler
  • Udarbejdelse af tegninger og arbejdsplaner i DataKnowHow
  • Oprettelse af nye kunder i vores systemer
  • Beregning af udvidelser og reduktioner hos eksisterende kunder
  • Intern og ekstern audit i samarbejde med driften
  • Deltagelse i udviklingsprojekter inden for blandt andet arbejdsmiljø og bæredygtighed

Vi forestiller os, at du:

  • Elsker tal, analyser og Excel
  • Kan omsætte beregninger til praktiske løsninger
  • Er nysgerrig på sammenhængen mellem økonomi, planlægning og drift
  • Har øje for detaljer uden at miste overblikket
  • Er struktureret og arbejder systematisk
  • Trives med ansvar og selvstændighed
  • Er typen, der får opgaver afsluttet frem for blot påbegyndt
  • Har gode skriftlige formuleringsevner
  • Har kørekort
  • Gerne har kendskab til DataKnowHow, men det er ikke et krav

Hos os bliver du en del af en virksomhed med korte beslutningsveje, stor frihed under ansvar og en uformel omgangstone.

  • En selvstændig og alsidig stilling
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Dygtige og hjælpsomme kolleger
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Løn efter kvalifikationer
  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, samarbejde og ordentlighed

Kort sagt…

Vi leder ikke nødvendigvis efter en rengøringsspecialist, en beregner eller en planlægger med en bestemt baggrund.

Måske arbejder du med planlægning, administration eller beregninger i dag. Måske er du kontorelev eller kommer fra en helt anden rolle, hvor du har opbygget de kompetencer, vi søger.

Det vigtigste for os er, at du har et godt blik for tal og detaljer, kan skabe struktur og overblik, tager ansvar for dine opgaver og har lyst til at omsætte data og beregninger til løsninger, der fungerer i praksis.

Kan du se dig selv i den rolle, vil vi meget gerne høre fra dig.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Camilla Ysnæs på tlf. 31 11 31 07.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.